Regionerne, Akutlægebiler
Både Region Nord, Midt, Sjælland og Hovedstaden indgår i en 4-årig rammeaftale, som omhandler indkøb af akutlægebiler og præhospitale visitationsenheder og køretøjer til regionernes akutte natordning. Køretøjerne i aftalen er Mercedes-Benz GLE, GLB og den elektriske EQB. Dette udbud var faktisk det første udbud Ejner Hessel vandt med en elbil i Mercedes-regi. De første Mercedes-Benz EQB er allerede ombygget som akutbiler og leveret. Køretøjerne er rig på sikkerheds- og komfortudstyr for at sikre gode arbejdsvilkår for reddere og læger. Ligeledes har fokus været at tilbyde en fleksibel flåde, så køretøjerne kan skifte opgaver og brugsmønster over tid.


Region Syd, Ambulance Syd
Leveringsaftalen til Region Syd omhandler primært regionens indkøb af nye køretøjer til liggende sygetransport. I aftalen ligger 15 Mercedes Sprinter 317 med ombygning fra en af vores dygtige samarbejdspartnere. De første ni biler er allerede blevet leveret i august 2023. Gennem hele processen har Ambulance Syd, Region Syds ambulanceoperatør, der bliver de daglige brugere af bilerne, haft en særdeles stor brugerinvolvering. En involvering der har været til for at sikre, at køretøjerne blev ombygget med patienter og medarbejderes bekvemmelighed i fokus.
Region Sjælland, Ambulance Sjælland
Region Sjælland har indgået en 4-årig rammeaftale på levering af 55 køretøjer. Aftalen omhandler ambulancer, Special XL-ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport. Rammeaftalen muliggør, at Region Nord, Midt samt Hovedstaden kan tilgå aftalen og foretage indkøb selvstændigt. Grundstenene for de færdige køretøjer, vi vil møde på vejene, er Mercedes Sprinter 419 og Sprinter 519. Begge modeller er rig på sikkerheds- og komfortudstyr, hvilket skal sikre den bedste arbejdsplads for redderne, samt de bedste forhold for patienterne. Under leveringen af flåden har aftalen været fleksibel, således at køretøjerne kan skifte opgaver og brugsmønstre undervejs, for dermed at forlænge det enkelte køretøjs levetid.
