Vores udvalg i Mercedes-Benz eVito kassevogne
Ny og faceliftet eVito
Der er meget at glæde sig til ved den nye, faceliftede Mercedes-Benz eVito, som netop nu er klar til bestilling. Udvendigt har den nye eVito fået et opdateret design med større frontgrill, helt nyt forlygte-layout og nye LED-baglygter med mørktonet glas. Derudover kommer den med nye fælgdesign, der spænder fra 17” til hele 19”, og tilføjer et friskt og moderne præg til bilens design.
Den første elbil i sin klasse
eVitoen var den første 100% elektriske varebil fra Mercedes-Benz og den første elbil i sin klasse. eVito kom først med en rækkevidde på 150 km, men med den nye eVito er rækkevidden op til 265 km med en fartbegrænsning på 120 km/t, og op til 314 km rækkevidde med en fartbegrænsning på 80 km/t.
Den nye eVito er lige så sikker og anvendelig, som du kender fra den klassiske Vito. eVito anbefales til dig, som ofte kører i byen og har en forbrugsprofil, der passer til bilens rækkevidde.
Som du kender den
eVitoen er lige så praktisk og rummelig, som du kender det fra de øvrige Vitoer. eVitoen kan bestilles i lang og ekstra lang, med en lastvolume på helt op til 6,6 m3 - da batterimodulerne er placeret under gulvet, er der altså ingen begrænsninger i lastrummet. Både Vitoen og eVitoen er i ypperste Mercedes-Benz kvalitet og opfylder alle krav der stilles til et køretøj, som skal bruges i erhvervsmæssigt øjemed.
Luksuriøst interiør med lækre features
På den nye eVito har interiøret fået sig en gevaldig opgradering. Det er er både funktionelt og udført i et lækkert design, og kombineret med avanceret teknologi, får du den optimale erhvervsløsning. Med det intuitive MBUX-infotainmentsystem med dansk stemmestyring oplever du en komfortabel køreoplevelse.
Højeste sikkerhedsniveau
Mercedes-Benz eVito har et af de højeste sikkerhedsniveauer i klassen og alle modeller får aktiv bremseassistent, aktiv vejbaneassistent, blindspot assistent, intelligent fartassistent og meget mere, som både øger sikkerheden samt køreglæden. Samtidig er det muligt at tilkøbe forskellige udstyrspakker med fokus på komfort, ekstra sikkerhed og ekstra navigationsudstyr.
Find salgsafdeling
Med afdelinger over hele landet er der sjældent langt til din nærmeste Ejner Hessel, de gode råd, din næste varebil og selvfølgelig ... en god kop kaffe.
Alt du skal vide om elektriske varebiler
Det med elektriske varebiler - eller eVans, som vi kalder dem - er ikke altid nemt. Heldigvis har vi gjort det nemt og overskueligt for dig at forstå.
Book prøvekørsel
Tag rattet og oplev forskellen – udfyld denne formular og vi kontakter dig hurtigst muligt med muligheden for at prøvekøre den varebil, du ønsker.
Er din virksomhed klar til at køre elektrisk?
Ladeløsninger til erhverv
Det med opladning af elektriske varebiler er for mange noget andet, end det vi er vant til. De fleste har altid været vant til blot at skulle finde den nærmeste tankstation og fylde bilen op med diesel eller benzin til en pris tæt på den tilsvarende hos tankstationen længere nede af vejen. Og nu ... nu skal vi forholde os til nye begreber såsom kWh, wallbox, hurtigladning og abonnementsløsninger.
Det er da næsten for bøvlet. Eller er det nu også det?
Hvad siger andre virksomheder?
Mange virksomheder er naturligt skeptiske, blot ved tanken om at skulle skifte deres gamle diesel varebil ud med en elektrisk en af slagsen. Ak ja, der er desværre (og fejlagtigt) mange myter og fordomme forbundet med det at køre elektrisk.
Vi kan som forhandler sagtens sige: ”Det er nemt, og du skal da bare springe ud i det”, men hvorfor ikke høre det fra andre virksomheder som med succes har taget springet over til elektriske varebiler?
Hvor meget kan du spare ved at køre elektrisk?
Det kommer som en overraskelse for de fleste, når de ser, hvor meget de rent faktisk kan spare årligt ved at køre en elektrisk varebil fremfor den klassiske diesel varebil. Hvis du ikke allerede har regnet på det, så lad os lave regnestykket for dig ganske gratis. Se eksempler på besparelser for virksomheder af forskellige størrelser eller lad os udregne din besparelse for dig.
Batterikapacitet, rækkevidde og opladning
Hvordan er det med rækkevidde, og hvad er forskellen på veksel- og jævnstrømsladning? Hør vores produktchef for EQ/E-Tech, fortælle om alt det relevante for plug-in hybrid og elbiler.
Udforsk andre Mercedes-Benz Vito
Brugte Mercedes-Benz Vito
eVito – den første af sin slags
Mercedes-Benz’ velkendte bilmodel Vito fås nu i en eldreven version, der er den første af sin slags. Den elektriske varevogn har fået navnet eVito, og den er endnu mere imponerende end forventet.
Bilen matcher søstermodellen i både ydre og indre mål med en længde på enten 514 eller 537 centimeter, afhængigt af hvilken version, du vælger. Dens standardudstyr inkluderer en lækker radio med bluetooth, en praktisk bak-alarm, semiautomatisk aircondition og et førersæde med både lændestøtte og sædevarme, som holder siddekomforten i top. Desuden er Mercedes-Benz eVito udstyret med smarte sensorer, der ved et eventuelt trafikuheld slår højspændingen fra.
Gå ikke glip af den perfekte varevogn
Mercedes-Benz eVito udgør kort og godt den perfekte varevogn. Fordi batterimodulet er placeret i bunden af varevognen, stjæler det ikke plads fra det enorme lastrum, der i den store version har en volumen på hele 6,6 m3 og en kapacitet på intet mindre end et ton. Ja, du læste rigtigt – et helt ton!
Udover sin fantastiske rummelighed er eVito let at laste på grund af sin lave ladkant, der sørger for, at du ikke overbelaster din ryg med høje løft. De enorme skydedøre gør desuden, at du kan tømme og fylde varevognen fra tre sider. Det betyder, at du ikke skal tænke over, hvilken vej du vender, når du parkerer bilen for at hente eller aflevere varer.
eVito er ideel til bykørsel
Med en elmotor på 85 kW/114 hk og en batterikapacitet på 41,4 kWh har Mercedes-Benz eVito en rækkevidde på op til 265 kilometer pr. opladning. Desuden har den tre forskellige køreprogrammer og fire energiniveuaer, som gør dig i stand til at optimere dit strømforbrug og dermed din rækkevidde pr. opladning.
Sidst, men ikke mindst er eVito designet så smart, at batteriet begynder at genoplade, så snart du slipper speederen for at bremse – genialt, ikke? Alt sammen gør den ideel til bykørsel, hvor der er mange lyskryds og fodgængerfelter, som tvinger dig til at skifte skørehastighed eller helt at stoppe bilen.
Total frihed med egen ladestander
Mercedes-Benz eVitos effektive elmotor henter sin energi fra højspændingsbatteriet, der kan oplades i alle offentligt tilgængelige ladestandere rundt omkring. Hvis du vil have total frihed, kan du sågar investere i din egen ladeboks og montere den hjemme på matriklen. Dermed kan din eVito lade, imens du sover, og du slipper for at skulle orientere dig om den nærmeste ladestander i løbet af dagen. Ladeboksen har et minimalistisk og diskret design, der gør, at den bliver ét med landskabet derhjemme. Så snart den er blevet monteret af en professionel elmontør, kan du nyde den totale frihed, du får af at have din egen ladestander.
Fik vi forresten sagt, at eVito kan oplades fra 0-100% på kun 6 timer? Selv tak!