Tenna Gram
Eftermarkedsassistent, Viborg
Jeg er eftermarkedsassistent hos Ejner Hessel i Viborg, hvor jeg primært laver tilbud og hjælper vores servicecenter. Men jeg er meget all-around i min stilling, og har efterhånden erfaret mig rigtig meget, så jeg er lidt blevet en go-to person blandt mine kolleger.
Jeg startede i sin tid med at gå i lære som mekaniker, og var vel nok en af de første kvindelige mekanikerlærlinge i Danmark, som fik tilbudt to lærepladser. Men jeg er opvokset med både en far og bror, som var mekaniker, og jeg måtte vise dem, at det ikke kun er mændene i familien, der kan blive mekaniker. Men med tiden blev jeg tilbudt noget mere administrativ, som jeg sidder i, og er tilfreds med, nu. Jeg er jo blevet en del af gutterne, og vi elsker at lave sjov med hinanden og være lidt sjofle. Det er på en anden måde, end man gør med sine veninder, og det kan jeg meget godt lide. Og lige som mændene, så skal kvinder jo også gøre sig fortjent til sin stilling, og vise at man er den rette til sig job. Ingenting bliver foræret.
Jeg oplevede desuden i min tid som mekaniker, at nogle kunder efterspurgte en kvindelig mekaniker til at servicere deres bil. De mente, at kvindelige mekanikere er mere grundige og detaljeorienteret – og dermed ikke sagt at mænd ikke er – det var blot hvad de sagde til mig.