Vores sortiment i Mercedes-Benz EQB
Vi fandt 2 konfigurerbare EQB til dig
Mercedes-Benz, EQB
EQB 250+ SUV





527
RÆKKEVIDDE
190
HK
El
Drivmiddel
8,9 s
0-100 KM/T
Øvrige specifikationer
Automatgear
Co2 0 g/km
385 NM
+ mere
Kontant
400.000 kr.
Finansiering
4.530 kr./md.
Udbetaling 80.000 kr.
Mercedes-Benz, EQB
EQB 350 4MATIC SUV





482
RÆKKEVIDDE
292
HK
El
Drivmiddel
6,2 s
0-100 KM/T
Øvrige specifikationer
Automatgear
Co2 0 g/km
520 NM
+ mere
Kontant
458.308 kr.
Finansiering
5.162 kr./md.
Udbetaling 91.662 kr.

Styrke uden støj. Komfort uden kompromis.
EQB fås med to kraftfulde elmotorer på 190 og 292 hk med et optræk på hhv. 385 og 520 nm. Varianten med 190 hk er den forhjulstrukne EQB 250+, og varianten med størst motorkraft hedder EQB 350 4MATIC, og som navnet antyder, så trækker den på alle fire hjul.
Køreturen er mere lydløs og komfortabel, end du kunne have forestillet dig. Bilens højere vægt og ikke mindste lavere tyngdepunkt, på grund af batteriet, gør noget rigtig godt for både komfort og balance i EQB’en. Og som med alle elbiler, så er kræfterne til rådighed fra første tryk på speederen, og de mange hestekræfter gør rent faktisk EQB til en underholdende og dynamisk bil at køre. Hvem havde troet det om en SUV med plads op til 7-personer?

Elektrisk frihed & intelligent rækkeviddeoptimering.
Til at supplere de stærke elmotorer kommer EQB med et 70,5 kWh batteri, hvor du får en rækkevidde på op til 527 km i den forhjulstrukne 250+ og op til 482 km i den firehjulstrukne 350'er, hvilket bør tilfredsstille de fleste danskeres dagligdagsbehov. Når det bliver tid til opladning, kan batteriet lade med op til 11 kW hjemme, hvilket er ganske standard, og ude på landets lynladere kan det lade med op til 100 kW, hvor 10-80% opnås på ca. 30 min.
En rigtig smart funktion som EQB kommer med, er muligheden for at trække mere rækkevidde ud af batteriet. Slå Extended Range Mode til i MBUX systemet, hvorefter bilen vil forsøge at maksimere din rækkevidde ved at slå unødvendige funktioner fra for bedre energibesparelse.
Forskelle på EQB'erne
EQB 250+ | EQB 350 4MATIC | |
---|---|---|
Kontantpris fra | 400.000 kr. | 458.308 kr. |
Privatleasingpris fra | 4.395 kr./md. | Ikke muligt |
Træktype | Forhjulstræk | 4-hjulstræk |
Trækvægt (max.) | 1.400 kg | 1.700 kg |
Rækkevidde (op til) | 527 km | 482 km |
Hestekræfter | 190 hk | 292 hk |
Tid fra 0-100 km/t | 8,9 sek. | 6,2 sek. |
*Gælder kun ved installation af Clever-ladeboks. Standardinstallation af Clever-ladeboks samt 12 mdr. Clever One-abonnement er inkl. i tilbuddet (samlet værdi 12.087 kr.). Opladning til 0 kr./md. gælder 12 mdr. frem fra aktiveringsdato. Abonnementspris efter 12 mdr. er 799 kr./md + evt. energitillæg, og kan opsiges til udløb af tilbudsperioden. Beløbet kan ikke ombyttes til kontanter.
Mercedes-Benz EQB

Faceliftet EQB med en vigtig opdatering.
Den nye EQB er en såkaldt faceliftet version, hvor man typisk opdaterer udvalgte designelementer og inkluderer mere udstyr til bilen. Det er også tilfældet her (mere om det længere nede), men den vigtigste opdatering er, at EQB nu fås med mulighed for anhængertræk, hvor du må koble intet mindre end op til 1.700 kg på krogen! Dette var førhen en årsag til, at nogle valgte EQB'en fra, men nu er der altså rig mulighed for at koble både trailer og campingvogn bag på denne premium elbil.
Stjerneregn over EQB.
Så hvad er der ellers sket ifm. EQB'ens facelift? Udvendigt lægger man hurtigt mærke til, at grillen er blevet udsmykket med en regulær stjernehimmel af Mercedes logoer - bare hvis man var i tvivl om, at der var tale om en Mercedes-Benz.
I kabinen er der ikke sket meget, udover at touchpadden under centerkonsollen er forsvundet til fordel for mere aflæggerplads. Og nu skriver vi, at "der ikke er sket så meget", og det passer faktisk ikke helt, da MBUX infotainmentsystemet har fået bedre grafik og kraftigere processorer samt at stemmeassistenten snakker dansk, så hvad der før var godt, er nu virkelig godt!


7-personers elbil i premium-klassen.
Da EQB er bygget op på den samme platform som sin ikke-elektriske søster, GLB, så har EQB'en en anden vigtig attribut - muligheden for en 3. sæderække, så bilen kan rumme op til 7 personer. Mercedes er faktisk lykkedes med at gøre det ret rummeligt på bagerste række, da der i højden er plads til personer på op til 165 cm, og så skal vi heller ikke glemme, at 2. sæderække kan rykkes frem og tilbage, så du får fuld fleksibilitet ift. bagsæde- og bagagerumsplads.
Det skal dog nævnes, at hvis du ønsker den 3. sæderække, så bliver det på bekostning af anhængertrækket (og vice versa), da man ikke kan få begge dele på samme tid.
En SUV med plads til livet.
EQB måler 4.684 mm fra grill til bagsmæk og 2.020 mm i bredden, så på de ydre mål står det klart, at der er tale om en rummelig familiebil - især med den længdejusterbare 2. sæderække og den mulige 3. sæderække in mente.
Skal du gøre brug af alle 3 sæderækker, står du tilbage med et bagagerum på 170 l, hvilket svarer til 2 mindre kufferter + det løse, men slår du 3. række ned, eller at den slet ikke er der, så kigger du ind i et ret generøst bagagerum på 495 l. Slår du også 2. sæderække ned, som desuden er 40/20/40 splitbagsæder, så kan du altså få helt op til 1.710 l, og så er det altså kun fantasien, der sætter grænser.

Vidste du godt

... at Mercedes-Benz er kendt for at lave nogle af de sikreste biler i verden? Det gør sig selvfølgelig også gældende for EQB'en.

Når luksus møder perfektion.
I din nye EQB mærker du med det samme, at du sidder i en Mercedes-Benz. Detaljegraden er nærmest pertentlig, og der er kræset for alt - lige fra læder multifunktionsrattet med touchknapper til de elegante elementer i aluminiumslook.
Sæt dig tilrette i de bløde komfortsæder med lændestøtte og dellæder og betragt den luksuriøse kabine med fokus på komfort, eksklusivitet og tilgængelighed. Alting skal føles godt, og de mest nødvendige funktionaliteter skal være intuitivt placeret og indenfor kort rækkevidde.
En fusion af praktik og råt design.
Med fokus på tilgængelighed er midterkonsollen optimeret til at have mere aflæggerplads, samtidig med at du stadig finder de mest nødvendige trykknapper til at styre musikvolumen, køreprogrammer, klimaanlæg mv., der desuden er så intuitivt placeret, at du stadig kan holde øjnene på vejen. Ovenover trykknapperne fanger øjet med det samme de markante luftdyser i turbinelook, der er med til at understrege EQB'ens off-road egenskaber.


Krystalklar grafik og AI – velkommen til fremtidens cockpit.
En central del af kabinen er fører- og multimedieskærmene, der hver især imponerer med sine 10,25", krystalklar grafik og lynhurtige processorer.
I førerdisplayet finder du dine relevante køreinformationer (hastighed, energiforbrug mv.), og du har mulighed for at vælge imellem flere forskellige visninger via touchknapperne på rattet, alt efter dine behov og ønsker. Til højre i multimedieskærmen finder du selve hjertet af din EQB - det innovative MBUX infotainmentsystem med kunstig intelligens, der hver dag lærer af dine kørevaner og generelle brug af bilen. Læs mere om hvordan MBUX vil forandre din kørsel herunder.
MBUX. Hjertet af din EQB.

Stemmestyring med kunstig intelligens.
AI stemmeassistent med dansk tale og forståelse for naturlig kontekst.
"Hey Mercedes, find den nærmeste ladestation". Med den intelligente stemmeassistent i din EQB kan du nemt give kommandoer på dansk. Den forstår både kontekst og naturlig tale, så du kan styre alt fra temperatur og rutevejledning til musik – helt uden at løfte en finger.
Augmented reality baseret navigation
Knivskarp navigation fra øverste hylde.
Mercedes-Benz leverer topklasse kamerateknologi, og med augmented reality* får du navigationsvejledning direkte i dit synsfelt – enten via head-up display* eller touchskærmen i midterkonsollen. Denne teknologi øger både sikkerheden og præcisionen, samtidig med at den kan hjælpe med at planlægge ladestop og vise estimeret opladningstid

Touchskærm med lynhurtig respons.
Gennemtænkt ned til den mindste detalje.
Touchskærme er standard i moderne biler, men ikke alle reagerer hurtigt og intuitivt – det er dog ikke tilfældet hos Mercedes-Benz! Den imponerende 10,25” skærm reagerer øjeblikkeligt og understøtter endda gestik, så ikoner aktiveres, når din finger nærmer sig.

Personaliseret og altid opdateret.
Køretur for køretur får du mere ud af din bil.
Din EQB udvikler sig konstant, takket være MBUX-systemets AI, der tilpasser sig dine køremønstre og præferencer. Over tid begynder assistenten at foreslå ruter, musik og kontakter baseret på dine vaner. Derudover holdes din bil altid opdateret med den nyeste software via automatisk over-the-air (OTA) opdatering, og som en helt ny feature så er Google Places integreret i systemet, så du kan blive opdateret omkring nærtliggende lokationer, restaurantåbningstider eller trafiksituationer i realtid.
* Ekstraudstyr mod merpris.
Sikkerhed & førerassistance.

Eksperterne har talt.
Med topkarakterer i den krævende Euro NCAP sikkerhedstest er det konkluderet: EQB er en tryg og sikker bil for både dig, dine passagerer og øvrige trafikanter, herunder fodgængere. Det imponerende resultat skyldes ikke kun bilens solide chassis og de mange airbags, men også det avancerede udvalg af sikkerheds- og førerassistentsystemer, der arbejder for at beskytte alle omkring dig.
De mange sikkerheds- og førerassistancesystemer gør en mærkbar forskel for din køreoplevelse.
Ro i sindet og sikkerhed på vejen.
Uanset hvor du befinder dig, sørger din EQB for din sikkerhed med både optiske og akustiske advarsler. På længere ture kan du nyde godt af den intelligente fartpilot, DISTRONIC, der som en del af den aktive afstandsassistent automatisk opretholder den ønskede hastighed, tilpasser afstanden til forankørende og sænker farten ved sving og rundkørsler.
Selv hvis du ikke anvender afstandsassistenten, er du stadig godt beskyttet. Den aktive bremseassistent reducerer risikoen for kollisioner med forankørende, stillestående køretøjer og modkørende i sving ved at tilpasse bremsekraften efter situationen – og om nødvendigt gennemføre en automatisk nødopbremsning.
Intelligent overvågning kilometer for kilometer.
På dine køreture holder hastighedsassistenten dig opdateret om gældende fartgrænser via skiltegenkendelse, mens den aktive vejbaneassistent konstant overvåger trafikken. Hvis du utilsigtet bevæger dig ud af din vejbane eller kommer for tæt på andre trafikanter, griber den ind med et let styreindgreb for at føre dig sikkert tilbage. Skulle du alligevel fortsætte ud af vognbanen, får du en ekstra advarsel i form af ratvibrationer.
Blind Spot-assistenten er din pålidelige medpassager og holder øje med den blinde vinkel – især når du aktiverer blinklyset. Hvis der er risiko for en sidekollision, advarer den dig både visuelt og akustisk. Selv når bilen er parkeret, arbejder systemet for din sikkerhed og advarer dig, hvis du er ved at åbne døren i en potentielt farlig situation.
Når mørket falder på, ser du lyset.
Når mørket sænker sig, skal du ikke blot glæde dig til den varme ambientebelysning i kabinen - udenfor kabinen sker der nemlig også noget helt specielt med lyset, da den adaptive fjernlysassistent automatisk aktiverer fjernlys, når der ikke registreres andre køretøjer foran eller modkørende trafik. Det giver dig optimalt udsyn uden behov for konstant at skifte mellem nær- og fjernlys.
En anden funktion, der aflaster dig, er den aktive styreassistent, som hjælper med at holde bilen midt i vejbanen gennem forsigtige styreindgreb – en særlig fordel på lange og monotone vejstrækninger.

Perfekt parkering - hver gang.
Som en ekstra bekvemmelighed behøver du heller ikke længere bekymre dig om trange parkeringspladser. Parkeringsassistenten finder en ledig plads for dig og hjælper dig med at manøvrere bilen ind og ud – helt automatisk via styring, farttilpasning og opbremsning. Har du tilkøbt parkeringspakken med 360° kamera - enten separat eller som en del af de attraktive udstyrspakker - så får du i tillæg til udsynet bagtil ligeledes udsyn hele vejen rundt om bilen samt et visuelt fugleperspektiv, hvilket er en stor hjælp.
Det attraktive ekstraudstyr.

Forfin din EQB med AMG.
Som altid har du mulighed for at tilkøbe de attraktive AMG-pakker til din EQB. For en mindre merpris kan du opgradere til AMG Advance Plus, der blandt andet giver dig et forbedret MB sound system med subwoofer og forstærker samt MBUX augmented reality til navigationssystemet.
Ønsker du den ultimative luksus, kan du vælge AMG Premium-pakken, som indeholder alt fra AMG Advance Plus – plus head-up display, memorysæder, Burmester surround sound, parkeringspakke med 360° kamera og en lang række eksklusive features, der løfter din køreoplevelse til nye højder.
Mere på krogen eller flere i kabinen?
En af EQB'ens helt store attributter er dens evne til at trække op til 1.700 kg på krogen, hvorfor det nedfældelige anhængertræk er et populært valg af ekstraudstyr. Bilen registrerer automatisk, når du kobler en trailer mv. bagpå, hvorefter trailerstabilitet og relevante sikkerhedssystemer justeres, når du har bekræftet påhængstypen på touchskærmen.
Har du ikke behov for træk, så kan du i stedet vælge den 3. sæderække, så du kan have plads til op til 7 personer i din EQB.


Åben op for himlen og oplev magien.
Når natten sænker sig, forvandles din Mercedes-Benz til et stemningsfuldt fristed. Den varme ambientebelysning oplyser kabinen i et blødt skær, hvor du kan vælge mellem 64 fortryllende nuancer, der matcher dit humør. Men for en endnu mere magisk aftenoplevelse kan intet måle sig med panorama el-skydetaget. Her smelter bilens oplyste kabine sammen med nattehimlens funklende stjerner, og du og dine passagerer kan lade jer omfavne af en atmosfære, der balancerer elegance, ro og uendelige horisonter.
Hvilken stil har du?
Vælg din kørestil.
EQB kommer (naturligvis) med muligheden for at vælge køreprogram via DYNAMIC SELECT, hvor de forskellige programmer justerer motorrespons, styretøj, gearskifte, den elektroniske stabilitetskontrol (ESP), strømforbrug og regenerativ bremsning.
Standardindstillingen, Comfort, giver en behagelig og balanceret kørsel, og er perfekt til dagligdagsbrug, hvorimod Sport indstillingen gør speederen mere følsom, bilen tager flere omdrejninger og styringen strammes op for en mere dynamisk køreoplevelse.


Optimér elforbruget eller skræddersy dit eget program.
En køreindstilling der foretrækkes af mange elbilsbilister, er ECO indstillingen, da denne - modsat af Sport - optimerer elforbruget ved at gøre speederen mindre følsom og tage færre omdrejninger, hvilket gør denne indstilling ideel til længere ture, hvor du vil spare energi.
Vil du selv sammensætte dit eget køreprogram, så kan du via køreprogrammet Individual selv sætte tolerancen for speederrespons, styretøj, ESP osv.
Relevante videoer
EQB Facelift 2024
Den opdaterede EQB har fået et facelift og flere nye funktioner, der gør den til en af de mest populære og velkørende elektriske familiebiler. Største opdatering er at det nu også er muligt at tilvælge anhængertræk, som mange kunder har efterspurgt. Se videoen og oplev, hvad den nye EQB har at byde på.
Bliv klogere på opladning, batterikapacitet m.m.
Hør Simon, vores produktchef for EQ/E-Tech, fortælle om batterikapacitet, rækkevidde samt forskellen på vekselstrømsladning og jævnstrømsladning på plug-in hybrid og elbiler.
Oftest stillede spørgsmål
Kan EQB fås med 7 sæder?
Har Mercedes EQB anhængertræk?
Kan man lease en Mercedes EQB?
Kan man købe en brugt EQB?
Hvor stort er bagagerummet i Mercedes EQB?
Hvad er rækkevidden på EQB?
Brugte Mercedes-Benz EQB
Mercedes EQB: En ny, eldrevet SUV
Mercedes-Benz har i mange år været frontløber, når det kommer til komfort og teknologisk udvikling af biler – og Mercedes EQB er bestemt ikke en undtagelse. EQB fra Mercedes kan måske virke velkendt, da den svarer til en elektrisk udgave af den populære Mercedes GLB. I EQB får du derfor alt det, du har brug for i en elbil – og meget mere til.
Bilen kombinerer de typiske Mercedes-EQ designelementer med et kantet, maskulint og karakterfuldt udtryk, og er derudover også den perfekte familiebil - både når det kommer til komfort og rummelighed, men også når det kommer til bilens rækkevidde og opladning. Og så har den en rækkevidde på op til 419 km på en enkelt opladning og er let at lade – både derhjemme og på farten.
Uovertruffen komfort
Mercedes EQB har op til syv sæder og et rummeligt bagagerum, som tager funktionel fleksibilitet til helt nye højder – uanset om du har brug for plads til ekstra passagerer, eller du har den helt store oppakning med.
Takket være bagsædernes delte klapfunktion kan det ellers store bagagerum nemlig udvides yderligere. Derudover har du i EQB en intelligent assistent med om bord i form af det intuitive MBUX multimediesystem, der kan betjenes med stemme, bevægelse og berøring. Du kan derfor let som ingenting blive forbundet med din bil, og har mulighed for at modtage opkald, få hjælp til navigation og lytte til dine favoritsange, når du kører. Der er derfor ingen tvivl om, at du med EQB vil opleve elektrisk kørsel på en helt ny måde.
Komfortabelt og sikker – hvor end du kører hen
EQB's gennemførte kabine og de innovative sikkerhedssystemer er blot lidt af det, der skaber den rendyrkede fornemmelse af elektrisk køreglæde. For med Mercedes EQB har du altid en trofast ledsager med på farten, da de intelligente køreassistentsystemer er et ekstra sæt øjne på vejen, der hjælper med at forudse farlige situationer, så både fører, passagerer og øvrige trafikanter beskyttes effektivt. Du kan derfor føle dig tryg og sikker i Mercedes EQB og nyde turen i fulde drag, om end den er lang eller en kortere én af slagsen.
Køb Mercedes EQB hos Ejner Hessel
Mercedes EQB er uden tvivl bilen for dig, hvis du søger kraft, rummelighed og ikke mindst luksus i én og samme elbil. Vil du gerne vide mere om bilens teknologier, funktioner og de spændende ekstrapakker? Så er du altid velkommen til at kontakte os eller besøge en af vores mange landsdækkende afdelinger. Her vil vores dygtige medarbejdere altid være klar til at hjælpe dig med at finde den EQB, som passer til dig og dine behov.